Medicinsk forhåndsvurdering

Udgifter til behandling af en kronisk sygdom eller sygdom, som er opstået før afrejsen, dækkes kun, hvis det på afrejsetidspunktet ikke med rimelighed kunne forventes, at der ville blive behov for behandling i udlandet. Denne vurdering foretages af rejsesygesikringen. Det er derfor ikke dit eget eller din læges skøn, der er afgørende.

Hvis du er kronisk eller alvorlig syg, bør du derfor i god tid inden afrejsen undersøge, om lægeregninger, sygehusophold m.v. dækkes, hvis du får behov for behandling under rejsen.

SOS International kan i nogle tilfælde give et bindende forhåndstilsagn om dækning, hvilket betyder, at du også er dækket af rejsesygesikringen for den specifikke sygdom, som forhåndstilsagnet vedrører.
 

 

 

Har du spørgsmål til en sag, som SOS er ved at behandle, kan du kontakte Rejseservice:

Telefon: +45 38 48 82 50
Fax: +45 38 48 82 54
E-mail: rejseservice@sos.eu