
SOS Travel yder akut personlig hjælp til rejsende i hele verden 24 timer i døgnet. Vi tilbyder alle former for assistanceydelser, der dækkes af en hvilken som helst rejseforsikring – både før, under og efter rejsen.
På vores alarmcentraler sidder dedikerede og højt kvalificerede medarbejdere klar til på en medmenneskelig og kompetent måde at tage hånd om alle, der har brug for vores hjælp – og altid med udgangspunkt i det serviceniveau og de regler og vilkår, som er defineret af vores kunder.
Omkostningsstyring er centralt i alt, hvad vi foretager os, og vores store sagsvolumen gør, at vi kan forhandle os til attraktive priser på vegne af vores kunder. En målrettet indkøbsstrategi i forhold til vores leverandørnetværk er sammen med optimerede processer og systematisk cost control nøglen til de store besparelser, som vi hver dag og hvert år sikrer vores kunder.