Som rejsende skal du ikke særlig langt væk, før forholdene er meget anderledes end i dit hjemland. Eksempelvis kan der herske særlige skikke eller omgangsformer. Derfor er det en fordel at kende den lokale kultur, når rejsen går udenlands, eller der skal samarbejdes og forhandles på tværs af landegrænser og kontinenter.
SOS udarbejder landerapporter, der giver et godt indblik i et aktuelt land eller en region. Rapporternes informationer tager udgangspunkt i og er tilpasset den rejsendes specifikke behov og ønsker.

Grundlæggende indeholder landerapporter oplysninger om:
Går rejsen til et risikoområde, hjælper SOS med at reducere risici. Vi tilbyder 100 % opdaterede sikkerheds- og risikovurderinger af flere end 200 lande. Med en sådan vurdering i bagagen er man godt klædt på til at færdes sikkert i udlandet.
I nogle risikozoner kan sikkerhedsniveauet ændre sig fra dag til dag. Som tillæg til landerapporter tilbyder SOS daglige lokale risikoopdateringer til eksempelvis virksomheder og deres medarbejdere.
SOS informerer om sygdomme og eventuelle epidemier på din destination. Vi rådgiver desuden om, hvordan sygdommene undgås. Samtidig kan den rejsende trække på den indgående viden, vi har om sundhedsvæsenet lokalt i de enkelte lande – eksempelvis i form af en anbefaling af de bedste behandlingssteder.
En landerapport indeholder information om det pågældende lands geografi, samfundsforhold, særlige skikke og hvordan den rejsende med fordel gebærder sig i forskellige sammenhænge og situationer.
Landerapporten udarbejdes som et enkelt og overskueligt dokument, der kan læses inden afrejse eller bruges under rejsen som opslagsværk.