SOS hjælper med at forberede rejsen. Vi informerer og rådgiver om alt, hvad der er nødvendigt at vide før og under opholdet i udlandet.

Med SOS Pre-departure information kan den rejsende tage de rigtige forholdsregler og risikoen for sygdom og tilskadekomst under rejsen dermed reduceres betydeligt.
Hvilke vaccinationer er nødvendige? Hvilke sygdomme findes i området – og hvordan undgår jeg dem? Hvor finder jeg den bedste behandling, hvis uheldet er ude? Det er eksempler på spørgsmål, der kan trænge sig på inden afrejsen til udlandet. SOS Pre-departure giver svarene.
SOS råder over et stort lægekorps med speciale inden for blandt andet rejsemedicin. Det giver os de bedste forudsætninger for optimal rådgivning inden afrejse. Den medicinske rådgivning tager naturligvis udgangspunkt i rejsemålet og den rejsendes medicinske profil.
Går rejsen til en såkaldt risikozone, bør man tage særlige forholdsregler. Rejselandet behøver ikke være særlig eksotisk, før risikoen for kidnapning, overfald og kriminalitet er markant højere end i Norden.
SOS tilbyder vurderinger af sikkerheden og rådgiver om, hvordan den kan øges under rejsen. Blandt andet tages der højde for risikoen for krig, terror, uroligheder og naturkatastrofer. Vi informerer også om niveauet af korruption og kriminalitet, og hvordan man bedst undgår at blive offer for den.
SOS samarbejder blandt andre med den internationalt anerkendte sikkerheds- og rådgivningsvirksomhed Riskline, som dagligt overvåger forholdene i over 200 lande. Det garanterer en realistisk og fuldstændig opdateret information.
Selvom rejsen går til et sikkert land, kan der være mange forhold, som skal afklares inden rejsen. Det kan dreje sig om visumregler, kultur, religion, lokale skikke og særlige love. Også på dette område giver SOS Pre-departure en målrettet og værdifuld rådgivning.
SOS Pre-departure information kan med fordel tilbydes som tillæg til rejseforsikringer.
Udover højere kundetilfredshed opnås også lavere skadeomkostninger. Med produktet bliver forsikringstageren nemlig optimalt rustet til at minimere risikoen for tilskadekomst.