SOS Travels kunder tæller blandt andre en lang række af de førende nordiske forsikringsselskaber. Tilsammen udgør de vores største kundesegment.
Blandt vores kunder kan også nævnes internationale forsikringsselskaber og erhvervsvirksomheder fra forskellige brancher samt offentlige myndigheder. I Danmark administrerer SOS den offentlige rejsesygesikring på vegne af Danske Regioner.
SOS’ forhold til kunderne bygger på tillid, gennemsigtighed og neutralitet. Alle kunder har adgang til SOS’ Extranet, hvor de online kan se alle informationer i konkrete sager. Gennem løbende dialog søger vi at skabe individuelle løsninger, der kan tilføre værdi til vores kunders forretning. Og som neutral outsourcing-partner er vi ikke – og bliver aldrig – en konkurrent til vores kunder.