• Forside
  • Kontakt
  •  
  • Language
  •  

SOS International a/s opkøber NLA Global Medical Support AS i Norge

SOS International a/s, Nordens førende assistanceorganisation, har underskrevet en købsaftale om at erhverve 100% af aktierne i Global Medical Support (GMS) A/S fra NLA Holding AS pr. 1. november 2008.

- "GMS er interessant for SOS, fordi de besidder stærke kompetencer inden for flymedicin og internationale ambulanceflyvninger - og det er essentielt for at SOS kan levere ydelser til kunderne", udtaler SOS' adm. direktør Bo Uggerhøj. "Hertil kommer deres kompetencer og erfaringer med akut medicin, vagtlægeberedskab og evakuering for off-shore industrien, hvilket er et nyt forretningsområde for SOS. Vi forventer at se synergier og udvikling på mange områder, ikke mindst i organisationens funktionsområder, som for eksempel vores 24/7 bemanding, medicinske og tekniske netværk samt IT systemer".

- "Serviceorganisationer som SOS og GMS er i høj grad afhængige af medarbejdernes omfattende kompetencer, da vi er vidensvirksomheder", tilføjer Bo Uggerhøj. "Netop vores medarbejdere i både GMS og SOS er de største aktiver i de omfattende vækstambitioner, SOS har for de kommende år".

Nordisk konsolidering er blot en del af SOS' strategi med det formål at være tættere på kunderne og kunne formidle en endnu bedre service. Denne strategi har de seneste to år medført opkøb og etableringer i Sverige og Finland, og nu også i Norge.

Transaktionen forudsætter de norske konkurrencemyndigheders godkendelse.