SOS' overordnede indkøbspolitik tilgodeser altid vores kunders ønsker, og valg af samarbejdspartnere sker på basis af kravet om service af bedst mulig kvalitet til lavest mulig pris.
Vi tilstræber at have minimum 2 samarbejdspartnere pr. assistanceområde af hensyn til fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Der foretages løbende benchmarking af eksisterende såvel som potentielle samarbejdspartnere.
SOS stiller store krav til effektivitet, loyalitet og omkostningsbevidsthed hos samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på at optræde professionelt, have klare forretningsprocedurer, hurtig betaling og åbenhed omkring leverandørvalg og
-prioritering.
Vores leverandørmålsætning er at etablere langsigtede strategiske 'service agreements', som lever op til vores gældende indkøbspolitik.